Omegn og Venner 150518 - fotos af Kim Matthai Leland 21

Ost

Almnäs Bruk: Hos Omegn & Venner anser vi det sydlige Sverige, som en del af vores nærområde, vores omegn. Derfor fører vi et udvalg af oste og andre varer fra hinsidans. Almnäs Bruk er et fremragende eksempel. Det er et af Sveriges ældste mejerier og her er blevet produceret ost siden 1830. Blandt mejeriets fineste varer er råmælksosten. Wrångebäcksosten er mejeriets stolthed, den er registreret som varemærke tilbage i 1889 og er dermed Sveriges ældste ostemærke.

Knuthenlund: På det nordøstlige Lolland nær øens berømte safaripark findes et af landets nok mest hypede og succesrige små mejerier, Knuthenlund. Og det med god grund. Knuthenlund laver både fåre og gedeost, som i den grad kan konkurrere og mere til med de berømte oste fra Pyrenæerne. Især mejeriets bløde fåreost kan få glædestårene frem hos vores osteelskende kunder.

Gundestrup Mejeri: Rygeost er formentlig en af de danske specialiteter, vi kan være allermest stolte af. Og naturligvis har vi hos Omegn & Venner udvalgt den rygeost, vi mener, er landets bedste. Den kommer selvfølgelig fra rygeostens hjemegn, Fyn. Nærmere bestemt Gundestrup Mejeri, der ligger knap 20 minutters kørsel nordvest fra Svendborg. På den lille ejendom findes desuden et mindre bryggeri.

Kristians Minde: På den vestjyske gård nær Esbjerg er kan man holde sin sommerferie eller sende ungerne på feriekoloni, men hos Omegn & Venner koncentrerer vi os om stedets fremragende biodynamiske og økologiske oste, som bliver lavet på gårdens eget lille mejeri. Mest kendt er rødkitosten Røde Kristian, men prøv også den salte Gule Kristian.

La Treccia: La Treccia er et lille italiensk mejeri, der har sat Rødovre på det danske ostekort med sine friskoste som burrata, mozzarella, ricotta, mascarpone og stracciatella. De to fætre Luca Vigliarolo og Oscar Ferraro leverer vaskeægte italiensk ostehåndværk af højeste klasse. Det har noma også fået øjnene op for.

Hårbølle Mejeri: Hos Omegn & Venner har vi håndplukket et lille udvalg af håndlavede oste fra Møn. Mønchego er en fast fåreost med en relativ blød kerne, lavet som man gør det på landet i Spanien. Den mønske camembert er kraftig og fyldig “løbet” ost. Og Tomme de Møn, opkaldt efter Tommy de Savoie, er en presset komælksost, en type hvidskimmel.

Omegn og Venner 150518 - fotos af Kim Matthai Leland 06

Omegn og Venner 150518 - fotos af Kim Matthai Leland 04

Mejeriprodukter

I butikken findes desuden oste fra Thise Mejeri og svenske Jürss. Samt økologisk uhomogeniseret sød- og minimælk samt fløde fra Naturmælk.